Edb-lokalet

Debatoplæg? Kommentar? It er i hvert fald ikke altid lykken når det gælder undervisning i praksis

Indlæg af Svend Garbus (mail)
(her gengivet på elkan.dk som indsendt)

Det er en normal mandag morgen, man kommer lidt ind i timen, man bliver skældt ud, man sætter sig ned på sin plads. Læreren går over mod skuffen, hvor der ligger diktater.

Hov, lærer? Hvad er det nu du laver? Hvad sker der for dig lærer? Nej, nej ikke diktat, nej søde lærer. Hvad søren den stopper op, og tænker sig om. Der er vist helt stille. Hvad tænker du på lærer?  Læreren kigger hen på os. Hvad tænker den på? 

- Ja vi skal ned til computerne i B7, lyder det til sidst fra læreren, der har droppet diktaten. H**l H**ler [red. elkan.dk], og så ned til computerne. 

De udslidte kondisko hamrer ned af trappen, de hviner hvis man drejer hurtigt, hvor trappen slår knæk. Når man nu er støjende, kan man ligeså godt gøre det ordentligt. Man kunne jo også være heldig, måske at vække nogle af de sovende elever.

- Af banen, 1. klasse! Den lille folkevandring når ikke at stoppe, inden den bomber ind i den pansrede dør ind til computerrummet. Den hurtigste elev glider som en fladmast pandekage nedad døren. 
- Han var en rigtig kammerat, en rigtig airbag! Kommer det fra en i bagerst i bunken.
Det er ikke nogen hemmelighed, at folk gerne vil sidde ved de nye computere, men de der står i krogene, længst væk fra lærerens blik er også eftertragtede.
Læreren siger ikke noget, men smiler over postyret, der set fra oven ligner en flok hidsige myrer, der prøver at flå et dørhåndtag af.

Så er det nu, læreren tager tilløb og kæmper igennem sit 45 minutters lange ansvar for elever, men har problemer med at ramme nøglehullet af bare ivrige elever, der med deres filipenser er ekstra ulækre.  2 sekunders stilhed. Man placerer to negle på hver sin side af bumsen. Døren buler. Døren går op! Den gule substans flyver i en kort bue, og folk finder pænt en computer for respektabelt at sætte sig ned på de tilhørerne stole og venter på videre besked. Eller ja, sådan skulle det i hvert fald være. Det larmer, alle løber som hovedløse kyllinger rundt i Edb-lokalets smalle korridorer. Fra en vilkårlig tilskuers øjne ville det nok se ud som om det var tilfældigt hvilken computer, de landede ved. Men vi og læreren ved bedre. De der har lyst til at lave noget sidder midtskibs, hvor læreren normalt spankulerer rundt, og dem hvis internetbehov skal dækkes sidder i krogene, langt væk fra læreren.

Nu har alle fundet en plads. Der begynder så småt at lyde musik fra hjørnerne.
Nu er det så her at lærerens hoved forvandles til et katastrofeblink, og de verbale bank flakker rundt i lokalet. Det lille oprør bliver bekæmpet, læreren får katastrofeblinket afmonteret. Vi må ikke gå på nettet eller høre musik. Det ved vi jo også godt, men som alle de andre tusinde gange så udstøder vi de samme sædvanlige klageråb.
- Det er fanme for dårligt!
- Man arbejder dårligt uden musik!
- Hvorfor får vi aldrig lov til at lave, hvad vi vil hernede? Hvorfor skal vi altid lave det du synes? 
Læreren mangler argumentation, men maner så til besindelse, og kommer med en masse vås, der sikkert er blevet opsnappet ved det sidste kursus i pædagogik.
- Luk nu røven, lyder det fra hjørnerne, men så svagt at kun de nærmeste hører det.
I midten begynder man at åbne Word for at begynde at hakke på det tastatur, der hvis man vendte det på hovedet, ville frembringe et helt måltid.
Der er ikke blevet skrevet i mere end fem minutter inden en anden lærer kommer vimsende ind. Han begynder som sædvanlig at snakke om kommunister og nøgne damer. Han tier i et minut for at kigge på Edb-lokalets reservationer han kradser sit navn ind på papiret og lister så ud igen.

Nu er der stille igen og computerens summen flyder som varm honning ind ørerne. Lærerens skridt giver ekko. Der bliver sukket og hvisket. En masse forskudte melodier i form af hakken på tastaturer bliver hjulpet på vej af museklik, der slår takten an. Alt sammen lyde i Edb-lokalets stilhed. 

Læreren tager mod til sig og lister ud af sine vante omgivelser, og videre ud til afkrogene. Nu bliver der hektisk, næsten så svedperlerne begynder at trille. Folk lukker febrilsk deres internetsider ned. Nogle når kun at få deres sider ned på sidelinien og bliver opdaget. Den lille klagekendingsmelodi fra før blomstre op igen.
- Vi skriver altså stil, lyder det fra læreren. 

Der er ikke noget at gøre. Læreren går tilbage til midten af lokalet, og i hjørnerne popper internetsiderne lystigt frem igen. Ja, ja ind på www.opgavecentralen.dk, så smide 4 kroner samt sige pænt tak for stil. Hvor er Internettet dog en dejlig opfindelse her på en normal mandag morgen!

ARTIKLER

/artikler/

• Carl-Mar Møller - voksenklovn eller provokatør
• Den blodløse krig - Irak og Afghanistan
• Det er da helt vildt dårligt engelsk! - om at tekste film
• Det gælder om at holde sig i luften
• Edb-lokalet - en beretning om it's ulyksalige indtog i skolen
• Employee engagement - HR og kommunikation
• Forstå hinandens sprog
• Gammeldaws med nyklippede kanter
• Kunsten at være kunst?
• Man skal kunne spille på alle tangenter
• Mellem to verdener - fiktion og virkelighed i fortællingen
• Netværk som virksomhed, TYPO 3
• NLP - en kritisk vinkel
• Paven ramt af engelsk syge
• Religionen i rendestenen
• Spindoktor - en afmystificering
• Storytelling til tælling?
• Sæt dit fingeraftryk
• Tekster som produkter
• Undgå brandslukning